I går sidst på dagen sad jeg på jobbet træt og øm i dele af kroppen... jeg var sikker på at det måtte være en influenza som var ved at gøre sit indtog... Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft influenza men at en influenza nu skulle gøre sit intog passede mig altså ikke helt...

På vej hjem i Metroen, mærkede jeg ømheden mere og mere... og pludselig var det at det slog mig... at ømheden nok ikke var influenza men at jeg alene slæbte en 140x200cm boxmadras ned fra 2. sal i torsdags... - så heldigvis var det ikke influenza, bare ømme muskler...

Siden jeg fik mine ting ned fra DK har min gamle boxmadras stået på højkant i det ene værelse...  Min flatmate Kate har flere gange sagt at den vil hun gerne have når hun skal have sin egen lejlighed sammen med kæresten, de vil bare lige prøve den først...  Og flere gange har hun sagt at det bliver "denne weekend" at de får den afprøvet... det er bare ikke sket endnu...  - Nu gad jeg så ikke se på den længere... så nu skulle den altså ud... 8 måneder har de haft til at afprøve den... - jeg har hele tiden sagt at hvis de ikke vil have den så skal den ud... og hele tiden lover hun at de nok skal afprøve den. Men nu er det slut.

Torsdag spurgte jeg en kollega om hun ville hjælpe med at slæbe den ned om fredagen da det er der vores storskrald kommer forbi... (De kommer hver fredag)... - Men torsdag da jeg kom hjem gik jeg altså lidt amok...  den madras skulle ud nu, nu gad jeg ikke se på den længere... så jeg slæbte ene kvinde madrassen på gaden...  let var det ikke, men ud kom den... 

På gaden stod der allerede en aftager..., kvinden på gaden spurgte mig om den skulle til storskrald... jeg sagde ja - jamen så tager jeg den siger hun... så storskrald fik den aldrig. 

Nu er jeg så spændt på at se hvad Kate og kæresten siger til madrassen er væk når de kommer tilbage fra ferie og de ser at madrassen er væk.  -  Hvis de ikke har afprøvet den på 8 måneder kan interessen vel ikke være så stor... vel!?

...Jeg er nu taget på mini ferie. 3 dage i Muxia, Galicien...  helt ude ved vestkysten.

...Så har jeg været bosat i Barcelona i 4 år. FIRE ÅR!!.  Tiden er fløjet afsted... og der er sket så mange ting... både virkeligt gode og virkeligt dårlige... 

Jeg er stadig meget forelsket i Barcelona. Og har ingen planer om at forlade stedet. så jeg snupper lige 4 år mere. ;-)

...Jeg glemte jo lige at fortælle om en speciel oplevelse jeg havde i Metroen for nu ca. 14 dage siden.

En gal mand formående at skabe total panik og angst blandt de rejsende på en helt almindelig festligt lørdag aften. Jeg var taget med den gule linie, som i sommerperioden ALTID er helt pakket. Jeg skulle mødes med et par tøser til lidt Sangria og sladdder ved en strandbar...   Pludselig med Metroen holder ved Stationen Jaume, hører jeg en pige skrige...  jeg gik først udfra at hun havde fået stjålet sin taske, hvilket ikke er unormalt og jeg tog mig derfor heller ikke særligt meget af skriget... som kom fra"et par vogne nede"... (hvis man kan sige det om en stor åben metrovogn?)...  

Pludselig var der flere folk der skreg, folk stormede ned igennem de åbne vogne og der blev mast og skubbet... folk løb ud på perronen...  der blev stadig skreget og råbt...  og jeg vidste ikke rigtigt hvad der var sket eller hvad der skete...  - dette show forsatte i ca. 15-20 minutter inden et par vagter havde overmandet den sindsyge mand som åbentbart havde truet folk med et våben. Hvilken slags våben det var aner jeg ikke, eller om det "bare" var en attrap ved jeg heller ikke...  kun at det aldrig rigtigt nåede at gå op for mig hvad der var i gang...  - jeg kunne dog regne ud at noget var helt galt med alle de skrigende folk... 

-  Heldigvis kom ingen til skade og historien var heller ikke stor nok til at aviserne gad at beskæftige sig med det dagen derpå...   Det er første gang på knap 4 år jeg har oplevet sådan noget i den Barcelonske metro...  -  en rejse foregår normalt i ro og mag også selvom metroen er pakket til bristepunktet...

...det har holdt hårdt. Jeg har ikke fået skrevet meget, men nu skal det være.

Jeg ved ikke om i har lagt mærke til det...  men vi blev jo verdensmestre. I fodbold. Det utrolige ved hele denne verdensmester i foldbold ting har vist Catalonien fra en helt ny og ret uventet side...  -  Det er helt normalt at man ser catalanske falg fra balkonerne hele tiden, i alle mulige situationer... om det er sport, politik, eller...  stort set hvad som helst...  et katalansk flag vil man altid se...   

Specielt i dagene hvor der var kvartfinaler, semifinalener og finale...  blev der hængt flere og flere SPANSKE flag over balkonerne... her i Barcelona og formodentlig i retsten af Catalonien...  - At se et spansk flag hænge over balkonerne i en region der proklamere at de ikke er spaniere, en region som gerne vil løsrive sig fra det spanske flag...  Det er faktisk en fornøjelse...   om det spanske flag blev hængt op fordi at "halvdelen" af spillerne på landsholdet er Catalanere (det er i hvert fald hvad man har fortalt mig) ved jeg ikke...  - det utolige er at de mange spanske flag hænger der endnu...!

...Og så en rettelse:  Jeg har vist skrevet et par gange at Catalonien i mange år har haft forbud i mod tyrefægtning...  jeg aner ikke hvorfra jeg har haft den ide... hvem der har fyldt den i hovedet på mig...  - Men nu er "kontrakten" underskrevet og NU er tyrefægning forbudt hvilket glæder mig helt ustyrligt meget....

Her har været hede sommernætter. temmeligt hede. Heldigvis har en bloglæser formidlet et godt nedkølingsråd videre så man kan holde det lidt bedre ud...   "spray dit lagen vådt"...  -  de sidst par nætter har heldigvis været "kølige" og temp. nede på 22C...   -  Nu har vi i dag endelig fået lidt regn og torden...  Jeg elsker torden.

Jobbet er travl. Masser at lave... og jeg har fået mig en chef som jeg ikke kan klage over.  - jeg har simpelthen ikke fornøjelsen af at brokke mig over min boss... som i øvrigt ikke vil have at jeg kalder ham boss.  - Heler ikke selvom jeg med et smil siger "Good Morning Boss"...   - nope vi er ligestillede kolleger...  ;-)  -  Bossen (sig ikke jeg kaldte ham det) kalder mig en stjerne...!   -  det kan jeg jo heller ikke klage over...

Hvad mere havde jeg at fortælle...   -  jeg syntes der var så mange ting, men jeg kan slet ikke huske mere lige nu...  -  well det må blive en ny update når jeg kommer i tanker om det...

...jeg har ikke skrevet længe og det er ikke fordi der ikke er sket noget...   men i morgen kommer der en multi-update....  (en slags summary...)

 ...Min kære lille bror som desværre netop er blevet single står og mangler en lejlighed hvor der kan være plads til ham og hans børn. Han søger en min. 3V - gerne i nærheden af Ballerup, så hvis der er nogen der kender nogen der kender nogen så giv endelig besked. Tak!

...Her er meget varmt om dagen. Og denne weekend lover de ca. 40 grader om dagen... med disse varme dage følger varme nætter...  HEDE nætter. Det er nærmest umuligt at sove...  eller umuligt at sove godt.

Et par gange er jeg vågnet om om natten fuldstændigt badet i sved. Min pude er våd, mit lagen er vådt... og så har jeg et lagen til at tage over mig hvis jeg skulle blive lidt kølig, men det er slet ikke i brug for det føles som en stor tung dundyne.  Disse nætter hvor jeg er vågnet badet i sved har jeg i søvne taget mine trusser af og min lille top jeg sover med... og jeg er sikker på at hvis man kunne så var jeg kravlet ud af mit skind også.

Vinduet står helt åbent... men der ikke en vind der rør sig. Ingen cirkulation...   og jeg har ingen aircon...   kun en ventilator som ikke bringer det store med sig...  den står bare og kaster en varm luft rundt... og så larmer den så man ikke kan sove.

Lige nu er det simpelthen for varmt...  Og hvis vi skal have 40 grader i weekenden så stiger nattemp også...  og den ligger allerede på 25-26C grader...

Jeg har et lille bitte  TV... 14" (tror jeg) gammel kasse som kan klare max 20 kanaler. Men jeg bruger det aldrig...  og med aldrig mener jeg aldrig...  selv den der geniale løsning som jeg købte mig til med at kunne se TV på Mac'en... bruger jeg heller ikke...

Anyway...  I går ville min flatemate, Kate, se kampen mellem Tyskland og Argentina(tror jeg det var)  og hun kom ind og spurgte...   "Annette, hvordan virker dit fjernsyn?" - jeg lidt kæphøj sagde med et smil...  "man tænder for det og vupti..."  Så jeg fulgte med Kate ind i stuen... tændte for fjernsynet og der var masser af sne på skærmen... ingen lyd... kun sne...

Det viser sig at man har fjernet det analoge signal tilbage i marts måned... og det anede jeg ikke... Så nu står der et fjernsyn i stuen der ikke kan bruges til en pind.  Jeg har slet ikke tænkt over det med TV'et  indtil jeg pludselig fandt ud af at det ikke virker og ikke har gjort det i flere måneder...  Men men... jeg gider ikke investere i en digital box... for til hvad nytte, hvis jeg eller Kate alligevel aldrig ser fjernsyn...

...Som de fleste nok har læst eller hørt i nyhederne har vi her i Barcelona haft en voldsom midsommer ulykke.

Der er stor tradition for at midsommeren bliver tilbragt på stranden. At man bader ved midnat for held i "det nye år..." Barcelonas strande er helt fyldte hvert år... Derfor er der mange der tager til stranden i Castelldefels...(ca. 20 km syd for Barcelona).

Aviserne skriver at toget fra Barcelona afleverede ca. 700 glade San Juan (sankt hans) gæster på stationen i Castelldefels som har retning mod stranden.  Tunnelen blev under skinnene blev hurtigt fyldt op, hvilket resulterede i en gruppes utålmodighed endte dramatisk. 

Trods den evige højttaler der gentager minut efter minut at det er uden undtagelse FORBUDT at hoppe ned på skinnerne så var det hvad denne gruppe gjorde for at skyde genvej til stranden. 

Toget der har afleveret dem holder stadig på skinnerne længere fremme... afventer lyssignal... på det modsatte spor kommer højhastighedstoget fra Valencia til Barcelona. Og hele gruppen bliver ramt... 13 døde, 3 voldsomt kvæstede(livsfare) og 11-12 stykker sårede.

Højhastighedstoget kører med tophastighed ca. 300 km/t. men har selvfølgelig nedsat farten gennemstationerne hvor det "kun" kører 140-150km/t.  Man ender altså stadig som en mast myg på forruden. 

Uanset om disse mennesker krydsede skinner på ulovligvis og selv er skyld i ulykken er det tragisk... og jeg føler med familierne og de venner der var med dem som har fået denne oplevelse ind på livet... 

Aviserne har brugt meget spalte plads og jeg mener det er vigtigt at der bliver gjort opmærksom på at det altså ikke bare er leg at krydse skinnerne. De har også brugt meget tid på i detaljer at beskrive hvordan de har identificeret 9 af de døde (alle sydamerikanere)... og hvordan det vil tage lang tid at identificere resten da deres kropsdele var spredt over et større stykke

ALLIGEVEL... har aviserne været i stand til at bringe NYE billeder af folk, der i dagene efter ulykken, krydser skinnerne på samme station... i stedet for at tage tunnelen som måske tager 2 minutter mere... -  de har bragt bileder af folk der krydser skinnerne andre steder omkring Barcelona... Og et af billederne viser en kvinde med barnevogn...!!  Alle stationer gentager stort set hvert minut at der er FORBUDT at krydse skinnerne (hop ikke ned på skinnerne)...  Har man virkelig så travlt...?

Lærer folk ingenting...?

...Interesse eller ej (for mit vedkommende mest ej) så bliver der jo snakket og diskuteret foldbold i alle kroge... af verdenen, også på mit kontor i Barcelona.

En kvindelig kollega og jeg kom til konklusionen at det egentlig stod lidt trist til med mænd i vores virksomhed når det nu kommer til fodbold...

Stiller man World Cup 2010 op mod SATC2 vil der være flere mænd i mit firma der ved mere om SATC2 end fodbold...

- Det finder vi en smule morsomt.

Jeg selv (indrømmet) fatter ikke meget af det med de mange spillere og en bold og 2 mål...  og da slet ikke når der scores selvmål....  jeg troede faktisk at bolden skulle i modstanderens mål før det talte...  men åbentbart ikke... ;-)

...Det er ikke meget der er sket her på det sidste. 

Sandheden er at jeg ikke har energi til at passe bloggen i øjeblikket. Min nye stilling kræver stadig en masse engergi... og helbredet kunne godt være bedre... 

Faktisk savner jeg at skrive her... men det bliver bare ikke helt til så meget som jeg gerne ville...  håber at jeg en af disse dage finder lidt mere energi og overskud til at opdatere om livet i Barcelona også...

I et af mine første jobs her i Barcelona havde jeg en kollega som på overfladen er en fyr som man umiddelbart tror har alt. Udseende, penge, god uddannelse masser af venner...  Han var en af dem som bruger løs af "daddy's" kreditkort fordi han kunne og måtte...  - Da det blev sommer og de langærmede trøjer blev lagt på hylden fik jeg et mindre chok da jeg så hans arme. Der var masser af ar efter snit sår på hele (HELE) undersiden af begge underarme...  de vidner jo klart om at alt ikke er OK og at han ikke har "alt".

I dag i metroen på vej til arbejde sad jeg overfor en kvinde som havde de samme ar (nogle endda ret nye)... på begge sider af underarmen... der var mange... rigtigt mange...

Jeg får ondt i hjertet når jeg ser folk der har ondt i sjælen skærer i dem selv. Jeg er faktisk flov over at indrømme at jeg efter lidt tid var nødt til at skifte sæde for det gjorde for ondt i mig at se de arme og når det gør ondt i mig gad jeg nok vide hvilken smerte hun går igennem som gør at hun er nødt til at overdøve det ved at skære i sig selv.

Jeg spurgte en gang forsigtigt indtil de ar min ex kollega har på sine arme... min fik på en pæn måde besked på at det skulle jeg ikke blande mig i og at det bare har været vild leg med hans kat.

Den fremmede kvinde som jeg sad overfor i metroen var der ikke meget jeg kunne gøre for...  jeg kunne godt føle trang til at lægge en hånd på hendes skulder og spørge om hun var ok eller havde brug for noget eller...   men jeg kender hende ikke...  og skal jeg være helt ærligt så skræmmer det mig ad helvede til...

Jeg er dog ikke i tvivl om at hvis det var en ven eller familie så ville jeg stå der 100% og kæmpe for at hjælpe dem...  

Hvad ville du gøre?? 

...er der vist blevet sagt omkring min bygning i weekenden. Og nej det er ikke fordi der er foregået filmoptagelse... men i går forsvandt Internettet og kom først tilbage pænt sent på aftenen... og der var jeg altså i fuld gang med at se Melodi Grand Prix...  

I dag var planen så at jeg lige skulle indtage min morgenmad/søndagsavis på en solbeskinnet plads... og så updatere hvad jeg ikke fik mulighed for i går... og gæt hvad Kate(min flatmate) fortæller mig da jeg kommer tilbage...   Vi har strømafbrydelse... eller har du ikke betalt regningen?  -  Strømfbrydelsen har varet siden kl. ca. 11:00 i formiddags og indtil for en halvtimes tid siden. 

En eller anden ledning var smeltet... siger de ...og der har været tumult i hele bygningen i dag. Der har været trappe møder... og trappe møder og trappe møder...  og jeg må indrømme jeg finder det ganske morsomt når spanierne selv trækker på skulderne og knejser med nakken og siger  ja de sagde klokken seks men...   En ting man som udlænding ofte gør... "jaja..  kl.seks SPANSK tid... "

Billederne får vente lidt... lige nu gider jeg ikke. 

...I morgen slutter stilheden her. Med billeder. ;-)